Start - Alt - Bordplaner - Bryllupsdag - Clipart - Fede udtryk - Festlege - Indbydelser - Julefrokost - Kaffe
mp3covers
- Sticks(Sange/indbydelser) - Tips & Tricks - Værtshus Tricks - Meget mere....
 
 
   
- NOSTALGI....

NOSTALGI.

- En kop kaffe med Richs...
Richs er kaffetilsætning eller kaffeerstatning, der fremstilles af korn, cikorierødder, der er blevet tørret, formalet og brændt, så det har udseende som ristede kaffebønner.
Derudover har det intet tilfælles med tropernes kaffebønner.

Richs er blevet fremstillet i Danmark siden 1834 og indtil sidst i tresserne. Hvor pengene var små, blandede man de malede kaffebønner med Richs, som var billigere end kaffen. Derved drøjede man på de dyre kaffebønner.

Richs blev produceret i Danmark frem til 1983, men kan stadig købes i den flotte mælkebøtte gule pakning. Det fremstilles i dag i byen Augsburg i Tyskland. En sønderjysk grossist har købt varemærket af Richs koncernen.

SÅDAN BRYGGES EN KOP KAFFE MED RICHS


Ingredienser
500 g mellemristede,malede kaffebønner - f.eks. rød Gevalia
1 pakke Richs (250 g)

Fremgangsmåde
Bland de 500 g kaffe med Richs pakken på et underlag på bordet


Bland det godt og kom det op i en dåse med tætsluttende låg. Bryg kaffen på din kaffefiltermaskine.
Anvend din sædvanlige måleske - et skemål der tilsvarer 7 g kaffe pr. kop.

Invitér din familie, venner til en hyggestund i nostalgiens tegn til en kop kaffe med Richs og med hjemmelavet kikskage.

Tro det eller ej - der er ingen tvivl om, at det bliver en ny kaffetrend.

GALLA-KIKSKAGE

Prøv at lægge en kikskage sammen og servér den til en hyggestund i weekenden.

Opskriften er fra først i 50-erne - skal ikke bages, men lægges sammen dagen før.

Vælg en aflang form, der er en bagatel bredere end kiksene er lange. Vi har brugt en form af aluminiumsfolie, som ikke skal smøres, og kagen er nem at få ud af. Bruges en almindelig sandkageform, er det praktisk at fore den med bagepapir eller folie.

Ingredienser:
250 g palmin
3 hele pasteuriserede æg
200 g flormelis
125 g kakaopulver
1-2 tsk vanillesukker
reven skal af en usprøjtet citron
Fyld: 18-24 stk. aflange kiks uden tunger

Fremgangsmåde:
Smelt palmin i en tykbundet gryde og afkøl den noget, pisk æg og flormelis lyst og skummende, pisk kakao, vanillesukker og citronskal i æggemassen og hæld den håndvarme palmin i, mens der piskes.

Hvis palminen er for varm, risikerer man, at den skiller. Bliver den for kold, risikerer man, at den stivner, inden man er færdig med at lægge kagen sammen. Er massen for tyk, så den er svær at fordele, kan man evt. fortynde med lidt varm kaffe.

Dæk først formens bund med et jævnt lag kakaomasse, læg så et lag kiks i og skift med kakaomasse og kiks, til formen er fyldt op. Øverste og nederste lag skal være chokolademasse.

Den sammenlagte kage stilles koldt - gerne i køleskab i ca. et døgn til den er så fast, så den kan skæres i skiver.

Kagen opbevares altid bedst i køleskab.

- Billede fra en gammel sporvogn.

Tilføj os til en af dine foretrukne sider.
Så kan du finde os igen, da der hele tiden kommer
nye og sjove ting her på side.

Fortæl en ven om HverdagOgFest.dk.
Det vil gøre os meget glade og måske også din ven.
  Mail Service.
Tilmeld dig vores mail service, så
sender vi dig en mail, når der er nyt
på Hverdag Og Fest.



Tilmeld Frameld
Ses bedst på en computer med internet adgang og farveskærm.
Kontakt www.hverdagogfest.dk


Online 2